Flyver til kantiner i Storkøbenhavn
Er du typen, der elsker en hverdag med forskellige køkkener og nye kolleger?
Og er du typen, der både kan få smagen til at sidde lige i skabet – og samtidig holde hovedet koldt i en travl hverdag?
Ja?!
Så har vi et job, du ikke må gå glip af👇🏼
Vi leder efter en kok eller cater til en flyverstilling – en madglad og fleksibel holdspiller, der har lyst til at gøre en forskel på tværs af vores kantiner i Storkøbenhavn.
Hvad går jobbet ud på?
Som flyver bliver du en del af et stærkt team, men uden fast base. Du træder til, hvor der er brug for dig – den ene dag i en stor kantine i Hørsholm, den næste måske i en mindre kantine i København.
Du får en varieret hverdag med forskellige kolleger, gæster og køkkener – men altid med samme mål: at levere gode madoplevelser og få tingene til at spille.
Dine vigtigste opgaver:
- Tilberede dagens frokost og tage ansvar for produktionen – vi laver alt fra bunden
- Du bidrager til den daglige drift og tager ansvar for dit køkken – også når du står alene
- Sørge for, at egenkontrol, råvarer og køkkendrift spiller
- Tage aktiv del i det gode samarbejde i køkkenet – vi løfter i flok
- Du møder gæsterne i øjenhøjde og er med til at skabe en god stemning i kantinen
- Du tilpasser dig hurtigt nye køkkener, rutiner og teams
Hvem er du?
Du er fagligt stærk, positiv og trives i en hverdag med variation. Du har erfaring fra kantine, restaurant eller storkøkken – og du trives i en hverdag, hvor der både skal laves mad og tænkes i løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet kok eller cater
- Elsker at lave mad til mange – og stadig kræser for detaljen
- Er selvstændig og tager ansvar – også i nye omgivelser
- Har lyst til at tale med gæster og skabe gode oplevelser
- Har kørekort og bil
- Har styr på egenkontrol og struktur
- Er god til at samarbejde og bidrager til god stemning i køkkenet
Hvad får du hos os?
- En hverdag med masser af variation – ingen dage er ens
- Søde kollegaer på tværs af mange køkkener
- Betalt parkering som en del af pakken
- Et job med fri i weekenden og arbejdstid mandag til fredag i dagtimerne
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En hverdag, hvor du er med til at give folk dagens bedste pause
Hvem er vi?
Vi udvikler og driver kantiner i 100 danske virksomheder og kontorhuse rundt om i hele landet.
For mange mennesker er vi dagens højdepunkt – det øjeblik, som virksomhedens medarbejdere glæder sig til, og som på godt og ondt, har stærke holdninger til. Mad har nemlig en fantastisk evne til at sætte samtaler i gang og skabe fællesskaber.
Med et skarpt fokus på ordentlighed og ansvarlighed arbejder vi hver dag for at give vores frokostgæster den bedste pause, der kan mærkes og som forhåbentlig gør en positiv forskel i deres liv.
Lyder det interessant?
Så send os dit CV og et par ord om, hvem du er. Jo før, jo bedre – vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig
De bedste hilsner
Cheval Blanc Kantiner